Stryhns Gruppen – lang historie i dansk fødevareproduktion
Med sin lange historie er navnet Stryhns nærmest blevet en institution i dansk fødevareproduktion. Siden 2008 har Stryhns, sammen med Graasten Salater Gruppen, været en del af den familieejede norske fødevarekoncern Agra under koncernnavnet Stryhns AS.
Vi producerer og markedsfører mærkerne Stryhn’s leverpostej, Jensens Køkken, Graasten salater og K-Salat, remoulader og dressinger, Langelænder pølser samt vores foodserviceforretning, Delitaste. Alle mærker med en lang tradition for høj ensartet kvalitet, god smag og ikke mindst en madglæde, der i generationer har gjort os til en del af danskernes hverdag. Vi har vores hovedkontor og Stryhn's leverpostej produktion i Roskilde samt fem andre lokationer, som ligger i Graasten, Havnsø, Lystrup, Hvidovre og på Langeland.
En virksomhed med mange muligheder
Vi er en virksomhed i vækst, som giver os gode muligheder for at udvikle en arbejdsplads, hvor arbejdsglæden er høj og, hvor vi giver vores medarbejdere mulighed for at realisere deres potentiale. Vi investerer målrettet i at uddanne og udvikle vores medarbejdere, så de bliver klædt på til at kunne bidrage til en ambitiøs organisation i udvikling.
Vi har et medarbejderdrevet Innovationsboard, som vurderer og indstiller alle indkomne forslag om forbedringer af vores produkter og processer. De bedste forslag resulterer i en række priser, der bliver uddelt på vores sommerfest, som vi holder hvert andet år.
Strategi
Vi har en vision om, at vi vil være den mest fremgangsrige mad- og mærkevarekoncern i Danmark. Ved at have fokus på trends og tendenser inden for fødevarebranchen, ønsker vi med en ambitiøs plan konstant at udvikle vores forretning og dermed styrke vores brands og markedspositioner. Vi har fokus på at skabe en bæredygtig produktion og at tage et socialt ansvar, så vores virksomhed er en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives, udvikles, er motiveret og stolte over deres arbejdsplads.
Ejerforhold
Stryhns Gruppen er i dag ejet af norske Agra. Agra-koncernen driver fødevareproduktion i Danmark, Norge, Sverige og Polen. Agra er familieejet og blev grundlagt i 1885 af den norske familie Heje.
Gender Diversity Pledge
I Stryhns Gruppen har vi tilsluttet os DI’s Gender Diversity Pledge, der er baseret på 16 principper, som giver konkrete målepunkter i arbejdet med at skabe øget diversitet. Ved at skrive under på Gender Diversity Pledge har vi forpligtet os til:
- At arbejde med egne måltal, der afspejler deres situation, udgangspunkt, branche og udviklingspotentiale.
- At overvåge udviklingen i virksomhedens kønsmæssige sammensætning.
- At rapportere årligt på bl.a. indsatser og opnåede målsætninger