Stryhns når sin 5-årsplan og kommer tæt på milliarden

Image

den 6. juni 2019

En ambitiøs og fokuseret strategi har de seneste fem år resulteret i en nettoomsætning tæt på milliarden. Det er en vækst på 62% i nettoomsætning over de seneste 5 år, og hele 74% på bruttofortjenesten. Som det fremgår af de officielle regnskabstal for 2018, er nettoomsætningen med opkøbet af K-Salat alene fra 2017 til 2018 øget med 33%. Med fire opkøb på fem år har virksomheden for alvor styrket sin position inden for sine kerneområder, og i kombination med et dygtigt innovationsarbejde samt et vedholdende fokus på effektivitet og forbedringer kan Stryhns fremlægge et flot regnskab for 2018. 

Selvom bundlinjen ikke helt følger med i samme tempo, er det stadig tilfredsstillende at levere en fremgang i et år, hvor resultatet er påvirket af høje afskrivninger i forbindelse med købet af K-Salat. Trods et presset marked med stor konkurrence er Stryhns kommet styrket ud af 2018 med endnu bedre muligheder, for at kunne udvikle og tilbyde nye og bæredygtige produkter til kunder og forbrugere.

Sammen med årsregnskabet fremlægger Stryhns også deres bæredygtighedsrapport, der indeholder en række nøgletal inden for de områder, der over en længere periode er blevet arbejdet med.

»At vi er lykkedes med at nå vores ambition, skyldes primært, at vi har formået at integrere opkøbene med vores eksisterende forretning. Det har givet os et unikt fundament for videreudvikling af vores kategorier i tæt samarbejde med vores kunder, der har taget rigtigt godt imod, at vi nu kan arbejde med et bredere og mere spændende sortiment. Opkøbene har også skabt en række nye arbejdspladser, givet mulighed for at bygge flere kompetencer og blive endnu mere avanceret i alle dele af virksomheden. Det betyder også flere udviklingsmuligheder for vores mange dygtige medarbejdere, der hver dag bidrager med at udvikle en succesrig virksomhed og en spændende arbejdsplads til stor glæde for os alle«, Adm. direktør i Stryhns AS, Kristian Kornerup Jensen

Udover ’Danmark mod Madspild’ indgår der i Stryhns’ bæredygtighedsstrategi en række øvrige tiltag. Der arbejdes blandt andet med, hvordan man kan bidrage til at genanvendelse og reduktion af brugen af plastic, nedbringe energiforbruget, forbedre miljøet og ikke mindst sikre trivsel og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne i Stryhns.

»Bæredygtighed er de seneste år blevet vigtigere for os og for detailhandlen. Derfor arbejder vi med at udvikle og tilbyde produkter, der er bedre for forbrugeren og for miljøet. Vores arbejde handler både om at tilbyde sundere alternativer og nye bæredygtige produkter, samt om at forbruge mindre og minimere spild. Derfor har vi også indgået en række samarbejder, for at blive inspireret og få ny viden om fx at nedbringe madspild og udvikle nye bæredygtige produkter. Det er et område, vi kommer til at arbejde endnu mere med fremadrettet,«Adm. direktør i Stryhns AS, Kristian Kornerup Jensen

Med en række vellykkede opkøb bag sig de seneste år har ledelsen i Stryhns fokus på at videreudvikle den eksisterende forretning, samt udvikle nye vækstområder som foodservice, convenience og bæredygtighed. Og de afviser ikke nye opkøb, hvis der dukker relevante muligheder op inden for kerneforretningen eller de nye vækstområder.

For yderligere information:

Kristian Kornerup Jensen
Adm. direktør, Stryhns
+45 22 70 49 02

Maria Sennels
Pressekontakt
+45 2146 00 77

Del denne artikel