Regnskab

Med 75 år på bagen er vi hos Stryhns stadig i stand til at levere den gode og traditionsrige smag i vores produkter samtidig med, at vi befinder os i en rivende udvikling, hvor nye produkter konstant ser dagens lys udviklet på grundlag af nye trends, dyb indsigt, tilkøb og en stærk innovationskultur. Vi lancerede i 2012 en ambitiøs vækstplan med visionen om at være den mest fremgangsrige fødevarevirksomhed i Danmark. Målet er i 2020 at nå 1 mia. i omsætning gennem fokuseret og lønsom vækst, som både skal ske organisk samt ved opkøb med et langsigtet perspektiv. Planen skal realiseres med styrkelse af de nuværende brand positioner samt vækst inden for udespisning.

Alt vækst, hvad enten det er organisk eller ved opkøb, skal ske med udgangspunkt i godt købmandskab og med fokus på trends og nye tendenser inden for convenience, bæredygtighed, økologi, veganske produkter og udespisning.

Når vi er en virksomhed i vækst, giver det os mulighed for at foretage en positiv udvikling af vores produkter og organisation samt, at vi løbende kan forbedre vores processer og driften af vores forretning.