Bacon/løg middagspølser med kartofler og persillesauce


BACON/LØG MIDDAGSPØLSER MED KARTOFLER OG PERSILLESAUCE

(til 4 personer, tilberedningstid ca. 25 minutter)

1 kg kartofler
salt
PERSILLESAUCE
2 spsk. smør
2 spsk. mel
ca. 3½ dl mælk
rigeligt, hakket persille
salt
ENDVIDERE
1 pakke Bacon/løg middagspølser
lidt olie til stegning
TILBEHØR
Syltede rødbeder
Sprød salat
Dampede grøntsager, f.eks. broccoli eller gulerødder

Skyl kartoflerne og kom dem i kogende, saltet vand. Kog dem møre under låg.
Smelt smør i en kasserolle. Pisk mel i det smeltede smør og pisk mælken i lidt ad gangen over helt lavt blus. Lad saucen koge op og simre i 10 minutter. Pisk jævnligt. Lad saucen koge længere hvis den ikke er tyk nok, eller tilsæt mere mælk, hvis den er for tyk. Kom rigeligt med persille i. Kog op igen og smag til med salt.
Rist imens pølserne i lidt olie på en varm pande ved middel varme, til de er gyldne og sprøde.
Pil kartoflerne inden servering eller ved bordet og servér straks pølser med kartofler og persillesauce. Giv syltede rødbeder, salat og dampede grøntsager til.





Print E-mail opskrift Del denne opskrift         

Madpakken


Frokostbordet


Lun leverpostej


Nem hverdagsmad