Agra Academy

Stryhns er en del af den familieejede norske koncern Agra, der har aktiviteter i Norge, Sverige og Danmark. Vi har i koncernen samlet alle uddannelsesaktiviteter i Agra Academy, som både omfatter Lederrejsens ledelsesprogrammer og de mere faglige uddannelser, så vi sikrer, at der på tværs af landende arbejdes ud fra samme modeller, teorier og mindset.

Foruden deltagelse på Agra Academy lægger vi hos Stryhns vægt på skabe mulighed for, at vores medarbejdere kan udvikle tværfaglige kompetencer, så de får kendskab til nye arbejdsopgaver og indsigt i et nyt arbejdsområde. Det giver en bedre forståelse for andre funktioner og bredere indsigt i hele virksomheden, som sikrer udvikling af nye kompetencer og, at medarbejderne bliver endnu mere kompetente i udførelsen af deres job.


Image

Vi har fokus på intern rekruttering

Vores stillinger bliver slået op internt på tværs af hele koncernen, som vi opfordrer vores medarbejdere til at søge. Det giver flere muligheder for at vores medarbejdere kan søge videre til deres næste job og dermed udvikle deres karriere inden for koncernen.

Innovation drives af medarbejdere

Vi arbejder systematisk med innovation og forbedring af vores produkter og processer, og vi har et medarbejderdrevet Innovationsboard, som vurderer og indstiller alle indkomne forslag, som årligt resulterer i, at der bliver valgt og kåret årets innovationspris, årets forbedringspris, årets lanceringspris samt årets fabrik.